Her kan du læse vores studie- og ordensregler

Nedenstående dokumenter uddyber bestemte dele af studie- og ordensreglerne:

Sorg og krise - beredskabsplan
Rusmiddelpolitik
Antimobbestrategi
DfG's Anti-sexchikanepolitik

Gældende bekendtgørelse om studie- og ordensregler finder du her hvor der også findes yderligere information vedr. regler for klager mv.

Her kan du læse Det frie Gymnasiums vedtægter.

Demokratiet præger dagligdagen, og som elev på skolen er du med til at bestemme din skoles hverdag og indhold. Du har en stemme og et ansvar.

Basisdemokrati

På Det frie Gymnasium har vi som det eneste gymnasium i Danmark basisdemokrati, da vi mener, at hvis elever og ansatte sammen bestemmer og tager aktiv del i demokratiet, får vi den bedste skole.

Basisdemokrati betyder, at vi ikke har en traditionel ledelse. I steder stemmer vi om alle beslutninger på det ugentlige skolemøde.

Den demokratiske struktur giver derfor alle på skolen mulighed for størst mulig indflydelse på både skolens og egen situation.

Skolemødet

Skolemødet er skolens højeste myndighed, som handler i overensstemmelse med skolens vedtægter og med reference til skolens bestyrelse.

Vi holder skolemøde én gang om ugen. Alle på skolen, elever såvel som ansatte, har én stemme.

På skolemødet træffes alle beslutninger, som vedrører skolens drift, struktur og udvikling. Det kan være alt fra ansættelse af ny rektor til at indføre bæredygtige studieture.

Ansvaret for afvikling af skolemøderne går på tur mellem klasserne.

Det frie Gymnasium har derfor ikke noget elevråd, da alle elever har direkte indflydelse på skolens beslutninger på skolemødet.

Vi forventer, at alle respekterer skolens demokrati og de beslutninger, vi tager på skolemøderne. Det betyder, at de regler, vi vedtager på skolemødet, kun kan ændres på et nyt skolemøde.

Skolemødet finder sted hver torsdag mellem klokken 12.25 og 13.55.

Udvalg

Som en del af den basisdemokratiske struktur træffes beslutninger med mindre betydning ofte i udvalg, som nedsættes af skolemødet.

Nogle udvalg er faste, og andre popper op i årets løb, eksisterer nogle måneder og forsvinder måske så igen. Som udgangspunkt gælder det at:

• Udvalgene er åbne for alle, der har lyst til at deltage.
• Alle udvalg kan tage punkter op på Skolemødet.
• Alle udvalg kan melde tilbage til Skolemødet om deres arbejde under det faste skolemødepunkt “Tilbagemelding fra udvalg”.
• Alle kan starte nye udvalg.
• Ingen udvalg har beslutningsmyndighed, men tager deres ideer og arbejde op på Skolemødet.

Man behøver ikke at være aktiv i et udvalg, men det er en god måde at få indflydelse på, og det er også en vej til at lære mange på skolen at kende.

Et eksempel på faste udvalg er fx ansættelsesudvalget. Når skolen skal ansætte en lærer eller andet personale nedsættes altid et udvalg under Skolemødet, hvor der sidder både elever og lærere. Det er udvalget der beslutter, hvem der skal ansættes.

I skolens budget er afsat pengepuljer til nogle af de faste udvalg, f.eks. festudvalget og kulturudvalget.

Andre udvalg kan søge om penge til konkrete arrangementer.

Klassedemokrati
Alle klasser holder klassemøder med deres klasselærer ca. en gang om ugen. På klassemødet diskuteres punkter, der er relevante for dig og klassen. Klassen bestemmer, hvad der skal ske f.eks. med ekskursioner, hvordan klasselokalet skal indrettes, undervisningens indhold og planlægning med mere.

Demokratiet og undervisningen
Som elev på skolen har du indflydelse på undervisningen bl.a på arbejdsformer, emnevalg og studierejser i samarbejde med fagligt engagerede lærere.

Centralt er projektarbejdet, der er udviklet for at sikre elevdeltagelse og udvikle din faglighed, kreativitet og dit medansvar.

Forholdet mellem lærere og elever er åbent, og demokratiet skaber et spændende og tolerant miljø, hvor meninger brydes, men hvor alle respekteres.

Udvalgene

På Det frie Gymnasium tilstræber vi at give individet så stor indflydelse som muligt på vores fælles hverdag. Det betyder også, at vi prioriterer udvalgsarbejde højt da man gennem udvalgsarbejde kan være med til at sætte et præg på hverdagen både hvad angår små og store tiltag.

Når man starter på skolen vil man blive orienteret i hvilke udvalg der er aktive og man vil herefter også selv have mulighed for at starte og deltage i udvalg. Herunder kan du få et indtryk fra udvalgspræsentationen i 2023:

I udvalgene fordyber vi os i tiltag det i bred forstand kan siges at have relevans ifht skolens virke. Det være sig ifht. faglig specialisering, sociale aktiviteter og bredere udviklingstiltag med hele skolen for sigte.

F.eks. er det ofte udvalg der tilrettelægger faglige temadage, sociale og faglige aktiviteter i pauserne og efter skole, samt større udviklingsdiskussioner angående skolens pædagogik, indretning og fysiske placering.

Nedenfor kan man se en film lavet af eleverne i ‘Ø udvalget’ i forbindelse med et besøg på Ærø i efteråret 2022.

I Det frie Gymnasiums værdigrundlag, der senest er blevet revideret i 2007, beskrives de helt grundlæggende værdier, som skolen bygger på.

I skoleåret 2017-18 blev beskrivelsen af Det frie Gymnasiums 'profil' udarbejdet i forbindelse med en længere proces på skolemødet. Profilen skal opfattes som en yderligere konkretisering af værdigrundlaget.

Det frie Gymnasiums 'profil'

På Det frie Gymnasium er omdrejningspunktet for vores demokratiske skole den dialogiske dannelse. Derfor spiller samtalen en helt særlig rolle hos os. Man møder den både i undervisningen hvor vi er sammen om at blive klogere på samfundet, kunsten, naturen - men også på skolemødet, hvor vi sammen diskuterer og tilrettelægger de helt overordnede principper for skolens udvikling.

Dannelse består af noget man ved, noget man kan, og noget man gør. Med forestillingen om den 'dialogiske dannelse' understreger vi at viden altid skal forstås og fortolkes i fællesskaber, og at en kritisk grundindstilling til og samtale omkring alle opfattelser af 'sandhed' er en central og uomgængelig del af det at blive et dannet menneske.

Det frie Gymnasium er baseret på den grundholdning, at mennesket er et socialt væsen der har brug for andre for at udvikle sig. Det kender vi f.eks. når vi rejser, oplever stor kunst eller forelsker os. Vi har brug for mødet med det fremmede for at kunne lære mere om hvem vi selv kan være.

Vi lever samtidig i en tid hvor der er rift om opmærksomheden og hvor det kan opleves sådan at uddannelsessystemet geares imod konkrete 'præstationer' - mens den mere langtidsholdbare, men også svært målbare 'dybdelæring' trænges i baggrunden. Vi tror på, at vejen væk fra et negativt fokus på præstationer blandt andet går via stimuleringen af evnen til at være nysgerrig. Når vi er nysgerrige åbner vi os op overfor det, der sker omkring os, og vi bliver gode til at deltage i betydningsfulde fællesskaber og gøre en positiv forskel for andre.

Vi vil gerne være en skole der værdsætter det at have udsyn og ønsker at arbejde for en verden med mindre ulighed, med mere demokrati og en verden, hvor vi sammen gør noget ved klimaforandringerne. Vi vil udvikle kreative, kritiske og kommunikerende elever, der har verdensentusiasme; lyst, evne og mod til at gøre en forskel.

En vigtig del af dannelsesprocessen er at få indsigt og at blive klogere på ting man ikke vidste i forvejen. Derfor skal man på Det frie Gymnasium rundt om mange forskellige fag og emner og vide noget om hvordan naturen fungerer, hvad der sker når mennesker bygger samfund og hvordan vi alle er produkter af - men også bidrager til - 'kultur'. Derfor er alle fag vigtige. Når man dannes på Det frie Gymnasium bliver man klogere på hvordan verden fungerer - man får 'viden' - men man lærer også noget om sig selv. Udgangspunktet for læring er en oprigtig og inkluderende dialog om det, der skal læres. Du bliver klogere af at høre, hvad andre mener, og af at finde løsninger i fællesskab. Men vi er ikke kun i dialog med hinanden. Vi skal også inspireres af hvad videnskabsfolk, forfattere, filosoffer, økonomer tænker og vi er meget interesseret i hvordan kunsten kan hjælpe med til at vende ting på hovedet og åbne nye synsvinkler.

Den gode samtale trives der hvor der er overskud til at lytte og vi har derfor en karakterfri hverdag for at minimere præstationsræset og komme derhen, hvor man egentlig skal være – i den løbende evaluering og refleksion over hvordan det egentlig går med at lære det, der skal læres og gøre det der skal gøres. Se mere i videoen nedenfor om hvordan den karakterfri hverdag fungerer i praksis.