Artikler om skolen i pressen.
Fagbladet Gymnasieskolen skrev en artikel om skolens dannelsesdebat med inviterede oplægsholdere. Læs artiklen her.
Læs også Politikens artikel om dannelsesdebatten.
Hvad mener Det frie Gymnasium om gymnasiet i dag?
Læs indlægget ved en række af skolens lærere om Almen Studieforberedelse, bragt i Gymnasieskolen:
Stop den golde kritik af AT og gymnasiereformen - tænk konstruktivt
Den kritik der aktuelt rettes mod AT, ikke bare i Gymnasieskolen men også i store dele af dagspressen, mener vi er al for ensidig. Vel kan man rette kritik mod elementer i AT-konstruktionen. Kritik der selvfølgelig skal føre til konstruktive ændringer.
En stor del af den kritik der har været rettet mod AT handler i
virkeligheden bare ikke om AT! Det er i hvert fald vores påstand.
Mange kolleger, og også mange elever, har med rette været dybt frustreret over implementeringen af selve gymnasiereformen. Her er ikke mindst AT blevet syndebuk for det politisk fremkaldte administrative kaos ude på de enkelte gymnasier.
Det er en ofte gentaget "sandhed", at AT bryder skemaet op og ødelægger kontinuiteten for eleverne. Men sådan behøver det ikke være. Der står ingen steder at AT skal afvikles som isolerede uger der ikke hænger sammen med resten af undervisningen. Det er snarere oplagt at planlægge med sammenhæng sådan at AT knyttes sammen med fagene og på en naturlig måde inddrager kernestof, og sådan at de øvrige fagsamarbejder hænger sammen med AT.
Vi vil påstå at med en planlægning, der placerer AT-projekter over længere forløb og for eksempel i sammenhæng med SRO og dansk-historieopgaven, så bliver AT's krav om metodeovervejelser meningsfulde. De opstår direkte ud af de konkrete erfaringer eleverne får, når de møder flerfaglige udfordringer. Og eleverne oplever ikke AT-forløbene som løsrevne og som brud på fagenes "rigtig" undervisning. AT-stof vil også på den måde indgå som kernestof i fagenes undervisningsbeskrivelser.
Det sidste element af den forfejlede kritik mod AT ses, når det hævdes, at gymnasiereformen med AT-kravene svigter elever fra ikke-boglige hjem. Vores opfattelse er, at med AT er vi blevet "tvunget" til, at blive mere bevidste om vores
akademiske arbejdsmetoder. I det gamle gymnasium var der om noget en skjult akademisk lærerplan i måden som vi talte og skrev på. Via bl.a. AT, men også gerne via vores egne fag, skal vi nu trække de "gamle" skjulte akademiske dagsordner og metoder frem, så vores elever kan se dem. Dette er faktisk en reel demokratisering. Det bliver i mindre grad overladt til den enkelte elev selv, at "bryde koden" i forhold til, hvordan vedkomne skal formulere sig på den mest
eksamensmæssige og optimale måde. Det er nu vores opgave at lære ikke mindst de elever, der ikke har en gymnasielærer som forældre derhjemme at tænke og arbejde akademisk.
Derfor er det efter vores mening mere relevant end blot at fremsætte gold kritik af AT, at fokusere på, hvordan vi bedst kan forbinde AT med fagene, og fagenes indbyrdes samspil, på relevante måder. På Det frie Gymnasium har vi, allerede før reformen, haft en tradition for tværfagligt projektsamarbejde. Her lavede vi ikke tværfagligt samarbejde uden også samtidig at have en solid enkeltfaglig bund skabt af de involverede fag. Den tradition har vi ført med over i vores AT-struktur. Vi laver ikke AT-projekter, uden at der ikke også er relevant faglig viden med og vores ATforløb benytter altid både fagtimer og AT-timer og strækker sig over flere uger. Vi udnytter samtidig de nye muligheder som AT har givet os for at arbejde målrettet mod, at eleverne bliver metodisk bevidste. De skal simpelthen være klar over, bl.a. hvorfor det er mere rigtigt at forme en undersøgelse af en sag og skrive en opgave på en måde end på en anden - og at det ikke kun er fordi, at læreren siger det. Det kan godt være det er udtryk for en akademisering. Men det kan vi godt leve med.
Lærere fra Det frie Gymnasium
Hvad er det frie Gymnasium? Læs artikler om skolen
Jyllandsposten besøgte skolen
Læs artiklen her...