Skolebladet udkommer hver uge


Hver tirsdag udkommer Det frie Gymnasiums skoleblad. Redaktionen består af den klasse der i den pågældende uge har ansvaret for Skolemødet. Klassen sørger for at bladet som minimum indeholder forside, dagsorden for det kommende skolemøde og referat fra det sidste. Alle kan indlevere indlæg, og alle indlæg med afsender bliver trykt. Hvis man har et punkt på Skolemødet er det en god ide at lave et skriftligt oplæg i skolebladet. Så har resten af skolen nemlig mulighed for at forberede sig og have en mening om det der skal debatteres eller diskuteres. Redaktionen har derudover frie hænder til at sætte debatter i gang, skrive reportager og illustrere bladet efter egen smag og lyst.

Indlæg til bladet skal afleveres hos Anne-Grete på kontoret inden tirsdag klokken 12.  Når bladet udkommer lægges det i kantinen og i receptionen på kontoret.
Denne side sidst redigeret 21/09/2009
robothangarskib | xhtml | css
Denne side sidst redigeret BBBBB