Kultur/Arrangementer


Høring om dannelse med bl. a. Marianne Jelved
En række arrangementer har fast plads i skolens kalender. Den første fredag i skoleåret tager hele skolen på skovtur i Fælledparken og i den første uge står skolens intro-udvalg for arrangementer fælles for gamle og nye elever og lærere. 
Der er idrætsdag for 1.g og 2.g i august, ligesom Grundskolen afholder idrætsdage. Når skoleåret slutter er der tradition for at afgangseleverne holder fest for skolens lærere på den sidste skoledag. Efter dimission gør lærerne gengæld og holder fest for dimittenterne.

Undervejs i skoleåret kan du opleve teaterholdenes forestillinger og musikholdets forårskoncert. Medieklasserne viser egne filmproduktioner frem, og billedkunst holder fernisering. 
Vi har hvert år tema-dag i forbindelse med årets Operation Dagsværk ligesom der omtrent hver måned afholdes en fælles dobbelttime hvor skolen får besøg af en kunstner, afholder debatmøde om et aktuelt emne eller har inviteret en forfatter til at fortælle om sin seneste bog.

Skolemødetiden bliver ind i mellem brugt til fællesarrangementer med besøg udefra. Alle kan i princippet foreslå et fællesarrangement. 
Skolens kulturudvalg har et budget de kan bruge af og yderligere forslag kan tages op på Skolemødet. 
En klasse kan også tage initiativ til arrangementer i forlængelse af et emne de arbejder med i undervisningen. I fællesskab prøver vi at afstemme antallet af fællesarrangementer.

De sidste mange år har vi fået bevilling fra Kunststyrelsen til besøg af en "huskunstner". I 2009 havde skolen besøg af dramatiker Line Knutzon, i 2010 var instruktør og skuespiller Peter Darger huskunstner og I 2011 var det billedkunstneren Kristine Agergaard som lavede et kunstprojekt med eleverne.

Informationer om alt dette vil stå i kalenderen og i Lectio
Denne side sidst redigeret 21/01/2012
robothangarskib | xhtml | css