Aktuelt


     Skuespiller og instruktør Peter Darger                     
Huskunstner 2010: Kroppen i rummet
Skolen har igen i år fået tilskud fra Kunstrådet. Instruktør og skuespiller Peter Darger vil besøge skolen i februar og vise os hvordan han arbejder med forestillinger i det offentlige rum.  Peter Darger er inspireret af folkeligt kropsteater og gadeteater. Han skaber teater hvor han kobler klassiske tekster som f.eks. Hamlet med en moderne tekstforfatter som Line Knutzon, og sammen med hende laver han en marionet-forestilling i et lille dukketeater på Frilandsmuseets marker. Andre gange er forestillingen bygget op om historiske begivenheder og gennem research og samarbejde med historikere, dramaturger, arkitekter og tekstforfattere skabes en happening hvor tilskuerne inddrages i en humoristisk oplevelsesrejse. Peter Darger vil få et kontor på skolen og undervejs få besøg af sine samarbejdspartnere. Tirsdag den 2. marts vil han afholde en fællestime hvor han og skuespilleren Morten Eisner optræder. Besøget af Peter Darger vil lægge op til at elever og klasser begynder arbejdet med en forestilling i anledning af Det frie Gymnasiums 40 års jubilæum til september.


Poesi-cafe december 2009.
Det frie Poesi inviterede alle lyrikinteresserede og andet godtfolk med til poesicafe. Her var workshops, open stage og digtoplæsning fra bl.a. Claus Høxbroe. Læs mere her.


Fællesarrangement: Høring om dannelse - paneldebat d. 19. november 2009.
Torsdag d. 19. november var der høring og debat om almendannelse i de gymnasiale uddannelser. I panelet var Marianne Jelved (Radikale), Allan Kjær Andersen (rektor på Ørestaden), Claus Jensen (rektor Fåborg Gymnasium) og Rune Lykkeberg (journalist på Information). Ordstyrer Cecilie Beck (TV2).
Efter oplæg fra panelet var der diskussion mellem tilhørerne og paneldeltagerne. Efterfølgende var der skolemøde, hvor skolens elever og ansatte diskuterede Det frie Gymnasiums dannelsesideal. Der blev nedsat et (stort) udvalg, der arbejder videre med, hvordan vi som skole får defineret vores eget blik på dannelse.

Koncert med Valravn d. 2. november 2009 kl. 14 i kantinen
Valravn's musik er forankret i den nordiske folkemusik, men har blikket stift rettet mod det 21 århundrede. Bandet formår at skabe en organisk, poetisk, men også den rå lyd, i mixet af deres nærmest oldnordiske akustiske instrumenter og deres elektroniske grej. Få en smagsprøve på musikken her.

International climate week/International uge efterår 2009
In week 39 there was an international climate week at our school and 50-100 students from different democratic schools all over Europe  participated. All classes were suspended and the students were invited
to take part in various workshops. The international climate week resulted in a presentation of the workshops and their products followed by a party Friday evening. The project was funded by the Board for the Advancement of Debate and Enlightenment Regarding Europe. Check the schedule for international climate week

I uge 39 var der international uge på Det frie Gymnasium, hvor skolen var vært for mellem 50-100 elever fra forskellige demokratiske skoler i Europa. Al undervisning var derfor omlagt hele ugen.  Ugen afsluttedes med en festaften, hvor de forskellige workshops' produkter blev præsenteret i cafeer rundt omkring på skolen. 
Se workshopliste
Projektet er støttet af Europa-Nævnet. Tjek ugeplanen for international uge!


"BEATSTERS" gav den op med foredrag og musik.
Først var der foredrag om reggaettonens opståen og dens betydning. Herefter smagsprøver på BEASTERS musik.
BEATSTERS spiller den latinamerikanske reggaetton - på spansk reguetón. Det er en forholdsvis ny musikform der opstod i Panamá og Puerto Rico. Meget dansevenlig musik, hvor man kropsnært klæber sig op ad hinanden og danser tæt. Ved at være så dansabel adskiller reggaetton sig fra hiphop, men begge typer musik indholder en søgen efter en identitet som oftest på gadeplan. Musikken og teksterne er baseret på de konflikter og det liv der leves in the streets og indeholder politiske budskaber - advarsler til regeringers fejlslagne politikker eller klassiske historier om ballade boy meets girl = problems på et diskotek, men med meget iørefaldende rim ligesom i rap musik.
Det er en musik der høres i hele Latinamerika, dog især i Centralamerika, men som har bredt sig til USA og nu også ryger ind i europæisk poprock.

Replikkunst - Line Knutzon var huskunstner på Det frie Gymnasium i foråret 2009.
Den danske dramatiker og forfatter Line Knutzon var på besøg i 2 uger på skolen i januar måned 2009. Projektet var støttet af Kunstrådet. I løbet af de to uger havde Line Knutzon kontor på skolen hvor man kunne komme forbi med spørgsmål. Hun besøgte flere klasser og var med til 1.gs opsætning af brudstykker af hendes dramaer. I en fællestime læste Line Knutzon op og fortalte om sin kunst.
robothangarskib | xhtml | css