Sammensæt en fuld hf-eksamen af hf-enkeltfag
For at blive optaget skal du have afsluttet grundskolen, og som udgangspunkt skal du have været ude af grundskolen i et år. Hvis du er i tvivl om du kan blive optaget, kan du ringe og snakke med en studievejleder på 3537 1111.
Som udgangspunkt skal man have et fag på C-niveau for at blive tilmeldt B-niveauet. Dette gælder dog ikke dansk og historie (disse fag starter på begynderniveau). Der er mulighed for merit i nogle fag, alt efter hvilke forudsætninger du har. Hvis du har afsluttede fag fra f.eks. gymnasiet eller hf, vil du som regel kunne få dem overført, hvis de passer ind i sammensætningen til en fuld hf. Hvis du har afsluttet andre forløb, der lever op til bekendtgørelsen for det enkelte fag, vil du også kunne søge om merit. Spørg studievejlederen.
Nedenfor kan du se en oversigt over de obligatoriske fag, du skal gennemføre for at samle en fuld hf-eksamen. Du skal foruden de obligatoriske fag have tre valgfag. Læs mere om hf-enkeltfag på ug.dk
Hvad kan jeg bruge hf til?
Du kan bruge hf til at komme videre i uddannelsessystemet. Du kan også bruge hf til at opdatere tidligere erhvervede skolekundskaber og dine færdigheder i f.eks. sprog og matematik. Endelig kan du også tage hf-fag af ren interesse.
Skolen udbyder en række valgfag på A-, B- og C-niveau. Man skal normalt have haft et fag på et underliggende niveau, før man kan vælge faget på et højereliggende niveau - altså C før B og B før A.
Dertil skal du udarbejde et skriftligt eksamensprojekt OG lave en større skriftlig opgave. Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside om hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.
Obligatoriske fag:
Dansk A
Engelsk B
Matematik C
Historie B
Religion C
Samfundsfag C
Biologi C
Geografi C
Kemi C
Valgfag:
B-niveau
B-niveau
C-niveau ELLER
A-niveau
C-niveau
C-niveau ELLER
Engelsk A
B-niveau
B eller C niveau
Se listen over valgfag for de gymnasiale uddannelser. Det er dog langtfra alle valgfag der udbydes på skolen.
Det frie Gymnasium udbyder ikke alle fag i fagrækken.
Se under fagudbud for at få en oversigt over de fag skolen aktuelt udbyder.

