2-årig hf på Det frie Gymnasium


Det frie Gymnasium tilbyder en hf hvor faglig fordybelse går hånd i hånd med et spændende og levende skolemiljø, også når skoledagen er forbi. Vi har valgt at udbyde to hf-klasser og tone dem i to forskellige fagpakker, nemlig i en kreativ linje og en kommunikationslinje.
 

En selvstændig vej

Det frie Gymnasiums tradition for skoledemokrati og projektarbejde præger dine to år som hf-elev. Et af hovedprincipperne hos os er, at alle bør have indflydelse på hverdagen og på skolen. Dette gælder både for elever og lærere, i undervisningen og i forbindelse med alt det andet, der er med til at skabe skolens liv. Du lærer at fremlægge din egen mening for andre, og andres holdninger kommer også til at påvirke dig. Vi betragter dig som et aktiv for skolens demokrati. Som hf-elev på Det frie Gymnasium forventer vi at du deltager aktivt i din uddannelse. Du er fagligt engageret i timerne, deltager i skoledemokratiet og afsætter tid til hjemmearbejde og til fællesarrangementer. En 2-årig hf rummer introtur, teateraftener, ekskursioner og en studietur i efteråret i 2. hf, alt sammen arrangementer der pirrer nysgerrigheden, styrker fagligheden og er med til at skabe sammenhold i klassen.
Læs videre under hf-linjer
robothangarskib | xhtml | css