Hum/sprog med musik og drama


Studieretningen Kunst, kultur og samfund kombinerer fordybelse i kunstneriske udtryk med en bred forståelse af kunstens og menneskets samspil med natur og samfund. Retningen er tonet, så der er fokus på menneskets måde at udtrykke sig på og de drømme, som kunsten rummer. Teaterforestillinger og koncerter præger alle tre år, og klasserne udgør en vigtig brik i skolens teater- og musikarrangementer.

Fagene
På studieretningen Hum/Sprog B vælger du enten musik eller dramatik i kombination med engelsk og samfundsfag. Det naturvidenskabelige fag på B-niveau er geografi.
Se en oversigt over fagene her. (Bemærk: I nogle browsere skal du scrolle et stykke ned på siden, inden du kan se oversigten.)

Hvordan er undervisningen:
Gennem kunst skaber mennesket drømme og ideer om til ord, teater og musik, og studieretningen udforsker denne skabelse i både teori og praksis. Undervejs i forløbet indgår kunstneriske projekter og tværfaglige projekter, hvor eleverne udvikler, fremlægger og fremfører både teoretisk og praktisk.  Studieretningen rummer  regelmæssige besøg i teatret, til koncerter og besøg i musikstudie.
Studieretningen med musik og dramatik har de senere år haft glæde af huskunstnerbesøg med Jan Sonnergaard, Line Knutzon, Peter Darger og Casper Crump. Intentionen er at fastholde et tæt samarbejde med udøvende kunstnere.

Tværfaglige projekter og Almen studieforberedelse:
Klasserne har gennem årene i AT arbejdet blandt andet med et projekt om censur (musik/dramatik, samfundsfag og engelsk), om stumfilm (musik/dramatik og dansk), med et rejseprojekt til Dublin om identitet (musik/dramatik, samfundsfag og engelsk), og projekter med titlerne: Hvad er en storby (dansk og historie), At præstere det bedste (engelsk og idræt).

Hvis du søger denne studieretning, har du to valgmuligheder i skemaet på www.optagelse.dk:
1. Engelsk-dramatik (kryds dramatik som kunstnerisk fag)
2. Engelsk-musik (kryds musik som kunstnerisk fag)


Denne side sidst redigeret 21/01/2012
robothangarskib | xhtml | css