Evaluering i Grundskolen


Evalueringer er en vigtig del af Grundskolens fundament og prioriteres derfor højt.
Lærer-elev evalueringer er derfor en del af hverdagen i Grundskolen. Der evalueres jævnligt, og både elever og lærere kan tage initiativ til dette.
Evalueringerne gælder i øvrigt alle områder af skolelivet. Lige fra den daglige undervisning, tematisk undervisning, projekt, skemalægningen, årsplanlægning, det sociale liv m.m.
Evalueringerne danner baggrund, når vi planlægger det kommende skoleår i maj/juni måned. Næste skoleårs årsplan præsenteres for kommende elever og forældre på velkomstaften.
Årsplanen offentliggøres her på siden ultimo juni 2010.

Dette års evaluering viste stor tilfredshed, men elever og lærere mente at erhvervpraktikken og introduktionskurserne til ungdomsuddannelserne fyldte for meget (3 uger ud af skoleårets 40). Vi har derfor prioriteret at have en uges erhvervpraktik plus en uges introduktionskursus i stedet for tre uger.  Hvis elever måtte have behov for en ekstra erhvervspraktikuge, kan de aftale det i løbet af skoleåret, hvor det er mest hensigtsmæssigt for den enkelte. Dog ikke i projekt- og prøveperioderne. På den måde får vi en fagdelt uge mere i det kommende skoleår.

I år har vi også haft fokus på den internationale dimension. I efteråret 2009 havde vi besøg af en række europæiske skoler, hvor hele skolen afholdt en klima-temauge. Evalueringen af denne betyder, at den internationale dimension ønskes fastholdt bl.a. igennem vores studierejser og en videreudvikling af samarbejdet med samarbejdsforeningen EUDEC. Heri deltager både elever og lærere fra Det frie Gymnasium. Næste store møde afholdes i august 2010. Evalueringen viste at man ønsker at fastholde udvidelsen af den internationale dimension, da effekten af denne i høj grad afspejlede sig i de enkelte fag. Eleverne fremhævede positivt, at bæredygtighed og klimabevidsthed fik større plads i flere af fagene.

Næste års evalueringsfokus vil blandt andet være vores projektarbejdsform samt erhvervspraktikken i Grundskolen.

I øvrigt føres der tilsyn med Grundskolen på Det frie Gymnasium hvert år.
Læs den seneste tilsynsrapport her.

Vi er en skole, der prioriterer anderledes evalueringsformer end nødvendigvis karakterer højt, men
Folketinget har vedtaget at alle skoler skal offentliggøre deres karaktergennemsnit på hjemmesiden.
Dem kan du se her.
Denne side sidst redigeret 25/06/2010
robothangarskib | xhtml | css
Denne side sidst redigeret BBBBB