Geografi
Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig
viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger
for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse
af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal bygge på elevernes
egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske
kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om
omverdenen. i undervisningen fremmer vi elevernes forståelse af
fremmede kulturer og giver dem mulighed for at udvikle engagement,
selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer
vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte
omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.
Se Undervisningsministeriets læseplan.